Håndtering af affald heriblandt storskrald

Etagehusbebyggelsen: 

Rundt omkring i bebyggelsen er der placeret affaldsstationer, også kaldet "Molokker".

♻️Vi Sorterer også! Disse affaldsstationer er en delvist nedgravet affaldsløsning, hvor der sorteres i 7 fraktioner: Pap, restaffald, bioaffald, papir, plast, metal og glas.

  • Glas: Vinflasker, ølflasker, glasflasker, syltetøjsglas, konservesglas, store glasskår samt drikkeglas.
  • Metal: Konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, metallåg, fyrfadslysholdere, staniol/sølvpapir, foliebakker, søm- og skruer samt bestik og sakse.
  • Plast: Plastflasker, bøtter, frugt- og grøntbakker, kødbakker, bobleplast, plasturtepotter, plastposer, husholdningsfilm samt mad- og drikkekartoner.
  • Papir: Aviser, ugeblade, reklamer, printerpapir, skrive- og tegnepapir, konvolutter samt fotokopier.
  • Pap: Rent pap, bølgepap, æggebakker, Papkasser og karton.
  • Bioaffald: Kød og madrester, Brød og kagerester, Grøntsager og frugt, rester fra morgenmad, Æg og æggeskaller, ris og pasta. Bioaffald forventes at skulle sorteres fra efteråret 2022. Nærmere information følger når der bliver åbent for Bioaffald. Indtil da skal det afleveres under restaffald.
  • Restaffald:Aluminiumspose fra papvin m/plasttap, bleer, vatpinde, vådservietter, flamingo, Pizzabakker, chipsposer med folie, støvsugerposer, gavepapir og gavebånd.

Affaldsstationerne (Molokkerne) er placeret på følgende steder:

  • Ved Carlshøjvej 18.
  • Ved Carlshøjvej 24.
  • Ved Parkhøjvej 8-12.
  • Ved Sorgenfrigårdsvej 52.
  • Ved Sorgenfrigårdsvej 53-55.
  • Ved Lyngbygårdsvej 93-97.

Rækkehusbebyggelsen:

I Agervang, Kornagervej og Bækkevang er forsynet med affaldscontainere som er placeret i affaldsøer. 
Disse containere er beregnet til jeres restaffald, køkkenaffald/husholdningsaffald og kun til dette.
Husk, at pakke affaldet i poser, samt at lågen kan lukkes efter brug.
Dette er især vigtigt så vi undgår at affaldet ligger og flyder rundt i området samt så vi kan undgå rotter og lignende i området. Fold gerne Pizza æsker og lignende sammen så det fylder mindre. (Læs også "Vi sorterer også!" længere nede på siden specielt for rækkehusbebyggelsen)

Hvad må jeg ikke komme i affaldscontainere?
Affaldscontaineren er ikke til papkasser, flamingokasser, haveaffald, storskraldsposer, gamle tæpper, aviser og tryksager, malerbøtter, glas og flasker, sko, gummistøvler, gamle gryder og pander, metaldele osv.

♻️Vi Sorterer også! (Specielt for Agervang,Kornagervej og Bækkevang.)
I Rækkehusbebyggelsen har hver lejemål en fireinddelt beholder til genanvendelse af:

  • Glas: Vinflasker, ølflasker, glasflasker, syltetøjsglas, konservesglas, store glasskår samt drikkeglas.
  • Metal: Konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, metallåg, fyrfadslysholdere, staniol/sølvpapir, foliebakker, søm- og skruer samt bestik og sakse.
  • Plast: Plastflasker, bøtter, frugt- og grøntbakker, kødbakker, bobleplast, plasturtepotter, plastposer, husholdningsfilm samt mad- og drikkekartoner.
  • Papir: Aviser, ugeblade, reklamer, printerpapir, skrive- og tegnepapir, konvolutter samt fotokopier.

Læs meget mere om hvad der præcist kan komme og ikke må komme i beholderen via nedestående link.

Klik her: Sådan sorterer du.


Haveaffald
Læs mere under afsnittet Haveaffald. eller klik på linket.


Vedrørende manglende afhentning af affald
Hvis man ikke har fået tømt dagrenovation. 4-kammerbeholder, storskrald og haveaffald eller oplever man andre problemer med afhentningen, kan man registrere det via Lyngby-Taarbæk Forsyning hjemmeside.   

Lyngby-Taarbæk Forsyning, manglende tømning af affald. Klik her.

Bemærk!

☃️I vinterhalvåret når frosten sætter ind eller der ligger is/sne er det din pligt som beboer at sikre afgangsvejen. Hvis ikke der er rydet for f.eks sne bliver din 4-kammerbeholder ikke tømt.  Vær dog opmærksom på at der i områder med LAR (Lokal Afvanding af Regnvand) at brug af vejsalt ikke er tilladt. Vi anbefalder vores beboere at man bruger grus istedet.


Storskrald
Hvor skal jeg gøre af dette?
Den sikreste måde at komme af med sit storskrald er på kommunens genbrugsstation på Firskovvej. Hvis ikke man selv har mulighed for at komme på genbrugsstationen er ejendommen tilknyttet kommunens storskraldsordning.

Ejendommen har dog forskellige ordninger alt efter hvor man bor i bebyggelsen.

  • Etagehusene
    For beboerne på Lyngbygårdsvej, Carlshøjvej, Parkhøjvej og Sorgenfrigårdsvej bliver storskrald hentet hver 14. dag på følgende dag: Mandag i lige uger. 
  • Man kan sætte sit storskrald ud ved side af affaldsstationerne (Molokkerne) senest kl. 7 på afhentnings dagen, men dog tidligst dagen før.
  • Rækkehusbebyggelsen
    For beboerne i rækkehusene Agervang, Kornagervej og Bækkevang bliver storskrald hentet hver 14. dag på følgende dag: Mandag i lige uger. 
  • Man kan sætte sit storskrald ud til fortovet senest kl. 7 på afhentnings dagen, men dog tidligst dagen før.
Brændbart:
Møbler, tæpper, madrasser, træ (ikke trykimprægneret).
Husk at fjern glas, søm og metal fra emner.
Er der en glaslåge i et skab eller metal bordben på et bord skal det demonteret og sorteres, ellers bliver det ikke taget med.
Småt brændbart: 
Små stykker brændtbart. Feks. kurve, sko, gummistøvler, bamser, fodbolde osv.
Samles i klare plastsække.
Pap:
Alt rent og tørt pap. Feks. Papkasser, Papæsker, Bølgepap, Karton. 
Foldes og bindes forsvarligt sammen i bundter. Må ikke kommes i plastsække.
► Pizzabakker medtages ikke. Disse skal i dagrenovation.
Jern og metal:
Ren metalemballage. Gryder og pander, haveredskaber, cykler, plæneklipper. Plæneklipper og lignende med benzinmotorer skal tømmes for benzin og olie. Mindre jerndele sammles i en klar sæk.
VIGTIG! Cykler medtages kun, hvis der er sat en seddel mærket ”storskrald” og navn og adresse på.
Hårde hvidevare:
Køle- og fryseskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, komfurer. (Køleskabe og lignende skal være tømt for indhold inden de stilles ud). 
Elektronik:
Computer, telefoner, radioer, tv, håndværktøj, støvsugere og køkkenmaskiner mv.
Alt med ledning eller batteri kan defineres som elektronikaffald.
Samles i klare plastsække.
Stort plast:
Plastdunke, bøtter, spande, plastikhavemøbler, plastiklegetøj og kasser af plast.
ikke indeholde madrester eller farligt affald.
Samles i klare plastsække.
Indsamles  ikke:
Haveaffald, byggeaffald, euro-paller, gipsplader, trykimprægneret træ, plankeværk, havelåger, porcelæn, beton, keramik (lerkrukker), farligt affald, maling rester, el-pære, lysstofrør, glas og flasker, vinduesglas, glasplader, plastemballage, metalemballage (dåser), spejle samt bildæk. Nedrevne køkkner med mere.
Dette skal afleveres på genbrugsstationen.

 

Ved manglende afhentning er det stadig beboeren der har ansvaret for at affaldet bliver fjernet og ikke ejendommen. 

Læs mere om storskraldsordningen på Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside eller via nedestående link.

Klik her for at læse mere som storskrald.

Download og læs "Storskraldsfolderen" her.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så kontakt ejendomskontoret.


Opdateret 11. marts 2023.